Hvordan virker M-Bus?
På M-Bus er der præcis én master, for eksempel en datalogger, og mange slaver: målerne. Masteren sender ved at ændre busspændingen. Et logisk 1 svarer til den fulde busspænding, et 0 til en spænding, der er ca. 12 V lavere.
Målerne svarer ikke med spænding, men med strøm. De øger kortvarigt deres strømforbrug med 11 til 20 mA, og masteren registrerer ændringen. Fordi M-Bus-grænsefladen i måleren forsynes fra busledningen, skåner aflæsningen også batteriet i vand- og varmemålere.
En forespørgsel forløber altid ens: Masteren sender kommandoen REQ_UD2 til en adresse, måleren svarer med RSP_UD og leverer sit datasæt med målerstande, øjebliksværdier, serienummer og status. Derefter er det næste målers tur.
Primær- eller sekundæradresse?
Hver måler på bussen skal have en entydig adresse. M-Bus kender to måder:
- Primæradresse: et tal fra 1 til 250, som indstilles på måleren. Det går hurtigt, men hvis en adresse er tildelt to gange, svarer to målere samtidig, og svaret kan ikke bruges.
- Sekundæradresse: et ottecifret identifikationsnummer, som regel serienummeret, suppleret med producent, version og medie. Den er entydig fra fabrikken og skal ikke indstilles.
I større anlæg er sekundæradressering den sikre vej. Masteren finder målerne med en søgning og henvender sig derefter målrettet til dem.
Hvor mange målere kan en M-Bus-master klare?
Grænsen sættes af den strøm, masteren kan levere. I hvile trækker hver måler én standardbelastning på 1,5 mA. En master til 250 målere skal altså levere 375 mA alene til hvilestrømmen og have reserve til svarene.
Dertil kommer ledningen: Sløjfemodstanden, frem- og returleder tilsammen, må ikke overstige 90 Ω. Jo flere målere og jo længere ledning, desto større skal tværsnittet være. Ofte bruges J-Y(St)Y 2×2×0,8 mm; ét lederpar er nok til bussen. Hvordan du beregner busbelastningen, viser artiklen Beregn M-Bus-belastningen.
Hvilken topologi er tilladt ved M-Bus?
M-Bus er tolerant med kablingen. Linje, stjerne og træ er tilladt, lederne er polaritetsuafhængige, og der skal ikke bruges termineringsmodstande. Det adskiller M-Bus klart fra RS485, hvor kun en gennemgående linje fungerer pålideligt.
En plan betaler sig alligevel: Mange lange afgreninger øger ledningens kapacitet, og den begrænser i store anlæg den mulige baudrate.
M-Bus i overblik
| Egenskab | M-Bus |
|---|---|
| Standard | EN 13757-2 (overførsel), EN 13757-3 (dataformat) |
| Ledning | 2 ledere, polaritetsuafhængig, uden termineringsmodstand |
| Topologi | Linje, stjerne eller træ |
| Forsyning | over bussen, fra masteren |
| Hastighed | 300, 2400 eller 9600 baud, som regel 2400 |
| Adressering | Primæradresse 1–250 eller sekundæradresse |
| Typiske enheder | El-, vand-, varme-, køle- og gasmålere |
Til målere uden kabelforbindelse findes radiovarianten Wireless M-Bus efter EN 13757-4, udbredt ved vand- og varmemålere.
M-Bus med enheder fra EMU
M-Bus-strømmåleren EMU Professional II fås som EMU Professional II 3/100 til direkte tilslutning op til 100 A og som 3/5 til tilslutning via strømtransformere.
Som master bruges EMU M-Center: op til 250 M-Bus-enheder og 1,6 A M-Bus-belastning, også målere fra andre producenter. Den sender værdierne videre via Modbus TCP, BACnet IP eller MQTT.