Strømtransformere til strømmålere: valg, dimensionering og ledningsføring

Så snart belastningsstrømmen overstiger det, måleren kan tage direkte. EMU Professional II måler direkte op til 100 A pr. fase. Derover måler strømtransformere strømmen og omformer den til de 5 A eller 1 A, som måleren kan håndtere.

Primærlederen danner primærviklingen, som regel med én vinding gennem vinduet. Strømmen skaber et magnetfelt i kernen, som inducerer en forholdsmæssigt mindre strøm i sekundærviklingen. Forholdet mellem vindingstallene bestemmer omsætningsforholdet.

Ved 250 A primærstrøm leverer transformeren 5 A på sekundærsiden. Forholdet er lineært: 125 A primært giver 2,5 A sekundært. Dette forhold skal indstilles i måleren, ellers er de viste værdier forkerte.

Transformeren med lukket kerne er en lukket ring. Den skubbes ind over kablet eller strømskinnen, mens anlægget bygges, hvilket betyder, at lederen skal afbrydes én gang. Den delbare transformer kan åbnes og sættes omkring en eksisterende leder, så den kan eftermonteres uden at skille ledningsføringen ad.

EMCT-transformerne med lukket kerne er klassificeret efter DIN EN 61869-2, de delbare transformere i TQ-serien efter IEC 60044-1. Begge standarder definerer nøjagtighedsklasserne og betingelserne for, hvornår de gælder.

EMU anbefaler et arbejdsområde på 5 til 120 procent af mærkestrømmen. Under 5 procent bliver den relative fejl stor; over 120 procent forlader kernen sit lineære område. Det er den faktiske belastningsstrøm, der tæller, ikke sikringsstørrelsen.

Helst ikke. Sikringsstørrelsen siger, hvad der højst må løbe, ikke hvad der normalt løber. Anlæg er ofte rundeligt sikret og kører til daglig ved en brøkdel af det. En transformer valgt efter sikringen måler så konstant i det unøjagtige lave område.

Til afregning og fordeling af mængder til tredjeparter er klasse 0,5 eller bedre sædvanlig. Til ren overvågning og registrering af spidsbelastning er klasse 1 tilstrækkelig. Målingens samlede nøjagtighed begrænses af den svageste af de to komponenter, måler og transformer.

Belastningen er den last, transformeren skal drive på sekundærsiden: måler, klemmer og målekabel tilsammen, angivet i VA. Hvis den faktiske belastning overstiger mærkebelastningen, overholder transformeren ikke længere sin nøjagtighedsklasse.

Ved 5 A sekundærstrøm er 2,5 mm² sædvanligt, ved længere stræk mere. Lederens modstand indgår direkte i belastningen. Ved 1 A sekundærstrøm er denne indflydelse betydeligt mindre, fordi tabene stiger med strømmen i anden.

En strømtransformer opfører sig som en strømkilde. Hvis sekundærkredsen åbnes, mens der løber primærstrøm, driver transformeren kernen i mætning, og der opstår farligt høje spændingsspidser på S1 og S2. Det kan ødelægge transformeren og bringe mennesker i fare.

En prøveklemrække med kortslutningsbroer mellem transformer og måler gør det muligt at lukke sekundærkredsen, før måleren afbrydes. Uden disse klemmer skal anlægget slås fra ved hvert målerskift. Klemrækken bør planlægges ved første installation.

Luk først kortslutningsbroerne i prøveklemrækken og kontrollér kontakten. Afbryd derefter ledningerne til måleren, tilslut den nye måler og indstil omsætningsforholdet. Åbn til sidst broerne og kontrollér måleværdiernes plausibilitet i forhold til den kendte belastning.

P1 og P2 markerer primærsiden og dermed lederens gennemføringsretning: P1 vender mod forsyningen, P2 mod forbrugeren. S1 og S2 er sekundærklemmerne til måleren. Hvis P1 og P2 eller S1 og S2 byttes om, vender fortegnet, og måleren tæller forbrug som levering.

I mange anlæg jordes den ene side af sekundærkredsen for at have et defineret potentiale i tilfælde af fejl. Hvad der gælder i det konkrete tilfælde, afhænger af installationsforskrifterne og netselskabet. Spørgsmålet hører til før installationen, ikke efter.

Ifølge artikel 13, stk. 1, i det schweiziske EJPD’s bekendtgørelse om måleinstrumenter for elektrisk energi og effekt (EMmV, SR 941.251) er verifikationens gyldighed for induktive og kapacitive måletransformere ubegrænset. For andre transformertyper kan forbundskontoret ved typegodkendelsen fastsætte en genverifikationsfrist i det enkelte tilfælde.

Ja. Den ubegrænsede gyldighed gælder kun transformerne, ikke måleren: elektroniske målere for aktiv energi skal ifølge artikel 6 EMmV genverificeres hvert tiende år. Den statistiske stikprøveprocedure, der ifølge bilag 4 er tilladt for direkte målende målere, gælder udtrykkeligt kun uden forkoblede transformere.

Ja, forudsat at de anvendte måleinstrumenter opfylder kravene i måleinstrumentlovgivningen, og omsætningsforholdet er korrekt indstillet og dokumenteret. Afgrænsningen mod nettet forbliver distributionsnetselskabets sag.